Overgangsalder / menustration
Akupunktur kan afhjælpe eller helt fjerne menstruations-besvær eller problemer i overgangsalderen.
En normal og smertefri menstruationscyklus og overgangsalder kræver en fin balance mellem flere forskellige hormoner og det er meget almindeligt at kvinder oplever gener i forbindelse med hormonel ubalance.
Menstruationsbesvær
Det mest almindelige er smerter før menstruationen. Andre ubalancer kan forårsage at smerterne optræder under menstruationen, lige efter menstruationen eller omkring ægløsning. Selve blødningen kan være uregelmæssig, for stærk eller for svag.
Disse gener kan ofte behandles effektivt. Man skal regne med behandling gennem mindst 3 cyklusser for at få varige resultater. Det er mest effektivt at give behandling lige før menstruationen.
Overgangsalder
Overgangsalderen betyder et markant fald i produktionen af de hormoner der styrer menstruationen og dette skaber ofte midlertidigt voldsomme ubalancer med ubehagelige symptomer som hedeture, manglende koncentrationsevne, søvnløshed osv. Disse symptomer kan ofte lindres eller helt fjernes med akupunktur.
Der er mange grunde til ikke at nøjes med symptombehandling med medicin, når man døjer med menstruationssmerter eller har problemer i overgangsalderen. En af dem er at akupunkturbehandling ofte også hjælper på energien og på humøret.